Henrik Ibsens skrifter

Herved tillader jeg mig i ærbødighed at henvende mig til Deres excellence med forespørgsel om hvorvidt min søn Sigurd Ibsen, doktor juris ved Roms universitet, tør gøre sig håb om at komme i betragtning ved næste gangs uddeling af de norske ​attaché-stipendier.

Min søn er født i Kristiania den 23. December 1859 og er altså nu noget over 24 år gammel. Sin skoleundervisning har han erholdt først i Dresden og senere ved det ​kgl: Maximilians-gymnasium i München, fra hvilket han dimitteredes med udmærkelse i sommeren 1878. I det påfølgende år studerede han ​de filosofiske discipliner ved det romerske

Faksimile

universitet, fortsatte efter tilbagekomsten til München sine juridiske studier ved ​universitetet dersteds og afsluttede disse under et fornyet ophold i Rom idet han her i sommeren 1882 erholdt den juridiske doktorgrad efter at have forsvaret en af ham forfattet afhandling betitlet ​«La Camera Alta nel governo rappresentativo», hvilken af samtlige juridiske professorer godkendtes med alle stemmer.

Genstandene for hans studier har væsentlig været og er fremdeles de politiske videnskaber, statsret, folkeret, statsøkonomi o. s. v., og da hans tilbøjelighed, ved siden af videnskabelig forfattervirksomhed, er rettet på at betræde den diplomatiske bane, så står han nu forberedt til når som helst at underkaste sig ​den særlige examen, der hersteds kræves for at kunne indtræde i den italienske ​gesandtskabs- eller konsulattjeneste.

Men for min søn vilde det i så fald først være nødvendigt at lade sig ​naturalisere som italiensk borger og altså opgive sit fædreland. Dette er en tung beslutning, og for om muligt at hindre dens iværksættelse er det at jeg har vovet at rette denne henvendelse til Deres excellence.

Det tør formentlig antages at der ved besættelsen af de her omhandlede stipendiatposter

Faksimile

ikke udkræves at vedkommende aspirant skal have ​absolveret sin juridiske examen ved det norske universitet. Det er mig også bekendt at et af disse stipendier en gang har været tildelt en ikke-jurist.

Som anbefalende omstændigheder for min søn tillader jeg mig at fremhæve at han mundtlig og skriftlig behandler det franske, tyske og italienske sprog med samme lethed som sit modersmål. End videre at hans lange ophold i udlandet, navnlig i Tyskland, Italien og ​ Østerrig, samt i ​ Paris, har givet ham lejlighed til at erhverve et på personlig iagttagelse grundet kendskab til disse landes politiske og sociale forholde og institutioner. At han derhos er fuldt fortrolig med de offentlige anliggender i ​hjemlandene er naturligvis en selvfølge. Som forfatter har han, foruden sin før nævnte juridiske doktordissertation, leveret ​politisk-videnskabelige afhandlinger i italienske journaler, samt, i det i Kristiania udkommende ​«Nyt tidsskrift», påbegyndt offentliggørelsen af en række artikler over «Statsbegrebets udvikling gennem tiderne».

Skulde det kunne stilles min søn i udsigt at han turde gøre sig håb om at blive tildelt et af de omhandlede attachéstipendier, så vil han til sommeren, eller

Faksimile

til hvad tid det for øvrigt måtte forlanges, give sig den ære personlig at fremstille sig i Stockholm medbringende sine ​legitimationer fra universiteterne i München og Rom.

Da det formentlig tør antages at ​et attachéstipendium ikke helt ud er tilstrækkeligt for vedkommendes stilling, så vil jeg ikke undlade at bemærke at mine økonomiske forholde sætter mig i stand til at kunne tilskyde det manglende.

I det håb at Deres excellence gunstig tilgiver denne direkte henvendelse i en for mig så yderst vigtig sag tegner jeg mig